Search
Close this search box.

Behandlinger

MR & CT scanning

Din vej til målrettet behandling

Som kiropraktor har vi henvisningsret til MR- og CT-scanning af rygsøjlen, og dele af det øvrige bevægeapparat. Henvisningen skan ske som led i udredning af smertetilstanden eller i forbindelse med opfølgning, hvis der er manglende effekt af igangsat behandling.

MR-scanning danner et billede ved hjælp af magnetfelter og radiobølger. En CT-scanning anvender røntgen på linje med et traditionelt røntgen-billede, men dog langt mere detaljeret. Og gennem brug af computerteknologi kan en CT-scanning tillige give et tredimensionelt billede.

En MR-scanning er særligt velegnede til at vise bløddele omkring rygsøjlen og dele af det øvrige bevægeapparat, herunder de store led som for eksempel skulder og knæ. Ved brugen af MR-scanning får man især et rigtig godt billede af ledbrusk, ledbånd, menisk og sener generelt.

En CT-scanning er som sagt et detaljeret og tredimensionelt røntgenbillede. Scanneren roterer omkring patienten, og en række sensorer opfanger strålebundterne og registrerer disse i en computer til videre databehandling.

Kiropraktoren vil henvise til enten MR- eller CT-scanning afhængig af smertetilstand og -lokation. En henvisning til en MR- eller CT-scanning kan ske som led i en smerteudredning, eller eventuelt også i forbindelse med opfølgning på en tidligere eller igangværende behandling, hvis der er manglende effekt.

MR- eller CT-scanning bruges aldrig som et led i en rutineundersøgelse. Kun helt specifikt og kun hvis det vurderes, at have en positiv behandlingsmæssigindvirkning på dit forløb.

Henvisning

De typiske årsager til henvisning til en MR- eller CT-scanning vil være:

  • Diskusprolaps i enten nakke eller lænd med nerverodspåvirkning
  • Degenerative ryglidelser (stenose, svær slidgigt, rygsøjlegigt)
  • Sener, brusk eller ledbåndsskader i arme eller ben, hvor behandlingen ikke har haft effekt
  • Ved brud eller andre knogleskader


Før du henvises til enten MR- eller CT-scanning skal du undersøges og udredes af en kiropraktor. Først herefter kan der tages stilling til en henvisning. I forbindelse med undersøgelsen skal kiropraktoren desuden udfylde et såkalt ”metalskema”, hvori der noteres om du har magnetisk materiale indopereret i kroppen. Dette kan nemlig betyde, at vi må finde andre løsninger.
MR- eller CT-scannning er et avanceret og højteknologisk værktøj, men det skal anvendes korrekt og i de rigtige sammenhænge. Derfor vil du meget sjældent blive henvist direkte uden vi har forsøgt et forudgående traditionelt kiropraktisk behandlingsforløb.

Har du som patient en sundhedsforsikring, vil du i de fleste tilfælde være dækket omkring MR/CT-scanninger. Typisk modtager du den fornødne dokumentation, til brug overfor dit forsikringsselskab, efter vores henvisning og efter du har været i kontakt med den pågældende radiologiske afdeling.

Har du spørgsmål?

Så er du meget velkommen til at kontakte os.

Vi ser frem til at høre fra dig.