Hvad koster det at være med?
Indskud ved Optagelse
Ved optagelse i Kiropraktorgruppen betaler du et aftalt engangsbeløb for en individuel andel af aktierne i Partnerselskabet. Indskuddet bidrager samtidig til at dække en del af omkostningerne forbundet med onboarding af din klinik samt eventuelle medarbejdere.
Løbende Bidrag og Maksimumbidrag
Herefter betaler klinikken hvert kvartal et bidrag til Kiropraktorgruppen. Bidraget reguleres og udregnes via principperne i Service- og administrationsaftalen (kaldet SLA), som tegnes mellem din klinik og Kiropraktorgruppen. SLA’en foreskriver, hvilke services klinikken modtager fra netværket, samt hvilken betaling der skal forfalde herfor. Betalingen udregnes særskilt fra klinik til klinik, afhængig af antal behandlere, det administrative set-up, størrelsen på klinikken og arten af klinikkens udstyr. Dette vil i gennemsnit svare til ca. 1,5% af omsætningen. Der er indlagt et maksimumbidrag pr. år for de allerstørste klinikker.
Netværksbidrag og Overskud
Som netværket vokser og inkluderer flere klinikker, vil netværksbidraget på sigt reduceres. Kiropraktorgruppen skal ikke oparbejde store, årlige overskud.
Beslutningsprocesser
Alle fælles beslutninger, der pålægger klinikkerne i Kiropraktorgruppen, vil blive fremlagt af bestyrelsen på en generalforsamling.
Udtrædelse
Udtrædelse af Kiropraktorgruppen kan ske i forbindelse med afslutningen af Kiropraktorgruppens årsregnskabsperiode.