Kiropraktik

En kiropraktor er autoriseret af Sundhedsstyrelsen, og er specialist i undersøgelse, diagnostik, forebyggelse og behandling af smertetilstande og nedsat funktion i muskel-, nerve- og skeletsystemet hos alle aldersgrupper.

En kiropraktor yder behandling med tilskud fra den offentlige sygesikring.

Ved en kiropraktor kan man blive undersøgt, røntgenfotograferet, diagnosticeret og behandlet samme dag. Dette giver et yderst effektivt forløb.

Ved behov for yderligere undersøgelser kan kiropraktoren henvise til MR- og CT-scanninger, eller henvise til regionale rygcentre. Ved undersøgelser som ikke kan foretages på klinikken, samarbejder kiropraktoren med patientens praktiserende læge om henvisning til relevante undersøgelser.

Man kan henvende sig direkte til en kiropraktor uden henvisning fra læge eller speciallæge. Kiropraktoren er højt uddannet – og forpligtet – til selvstændigt at undersøge og diagnosticere, hvori en lidelse består.

I de tilfælde hvor kiropraktikbehandling ikke kan stå alene, kan der være fordele ved at kombinere kiropraktisk behandling med øvrige behandlingsformer. Dét rådgiver din kiropraktor dig om. Det kan f.eks. være fysioterapi, massage, m.v.

Grundidéen i den kiropraktiske behandling er at genskabe og normalisere den naturlige funktion af kroppens led-, nerve- og muskelsystem. Er der ikke normal funktion kan det lede til smerter, ømhed, stivhed eller spændinger. Der findes ikke noget der specifikt er “kiropraktisk behandling”. Det muskuloskeletale paradigme, forskning og klinisk erfaring skaber rammerne for den kiropraktiske behandling.

Den moderne kiropraktorbehandling er meget kompleks og indeholder, ud over manipulationsbehandling diverse mobiliserings- og bløddelsteknikker samt andre modaliteter. Derudover anvendes information om smertehåndtering, øvelsesvejledning til genoptræning, ergonomisk rådgivning mv.

Kiropraktik kan via forskellige behandlingsteknikker nedbringe, fjerne eller forebygge smerter ved at genskabe den normale funktion. Derfor er kiropraktorens behandling altså ikke kun fokuseret på symptomer i sig selv, men også på årsagen til, at symptomerne er kommet.