Hos Kiropraktorgruppen møder du specialister, der arbejder sammen om din sag. Det betyder hurtigere svar, færre behandlinger og en målrettet plan, der sikrer et effektivt behandlingsforløb. Vi er uddannet i analyse og behandling af hele kroppens bevægeapparat - fra top til tå.
Én samlet indsats. Dokumenteret effekt.
”Efter kun 4 behandlinger kunne jeg igen løbe uden smerter" - Thomas, 42 år
Se alle vores specialister
Book tid
Ryg- og nakkesmerter er blandt de mest udbredte gener. Nogle oplever akutte smerter i nakke eller ryg eller lever med længerevarende gener, muligvis på grund af en skæv ryg.
Du bør søge hjælp, hvis du oplever smerter i nakke, lænd eller midt ryg eller udstråling til benene som eksempelvis ved iskias. Mange oplever også stivhed, låsninger eller tilbagevendende smerter efter sport eller stillesiddende arbejde.Vores mål er at genoprette bevægelse, styrke og funktion – og hjælpe dig til at forebygge nye problemer.


Hovedpine og migræne rammer mange – og kan have vidt forskellige årsager. Ofte skyldes generne spændinger i nakke, kæbe eller skuldre, ubalance i muskulaturen eller stress i kroppen over tid.
Hovedpine kan være et signal på, at noget i kroppen ikke fungerer optimalt. Ved at arbejde med kroppens muskler, led og bevægelighed kan vi reducere spændinger og genskabe balance i nakke og ryg – ofte med mærkbar forbedring i både hyppighed og intensitet af hovedpinen.Hvis kiropraktoren vurderer, at hovedpinen kan skyldes andre årsager, vil du blive henvist til egen læge for videre udredning.
Vores mål er at hjælpe dig til en hovedpine fri hverdag.
Smerter og spændinger i muskler eller led kan opstå pludseligt – eller udvikle sig over tid gennem arbejde, sport eller gentagne bevægelser.
Ofte skyldes det ubalance i kroppen, hvor bestemte muskler overbelastes, og andre bliver svækket.
Hos Kiropraktorgruppen ser vi muskler og led som ét samlet system. Når balancen forstyrres, opstår smerter, stivhed eller nedsat bevægelse. Gennem målrettet behandling og øvelser genskaber vi bevægelighed, styrke og balance i kroppen.
Målet er, at du kan have en aktiv og velfungerende hverdag uden smerter.


Smerter i skulder, hofte eller knæ er blandt de mest almindelige problemer og kan skyldes mange forskellige årsager.
I skulderen ses ofte overbelastning fra stillesiddende arbejde, sport eller ensidige bevægelser, der påvirker muskler og sener omkring skulderleddet.
I hoften kan smerter komme fra spændte muskler, slid eller fejlstillinger i bækken og lænd, mens knæsmerter typisk opstår efter sportsskader, nedsat stabilitet eller ubalance mellem muskelgrupper.
Smerten behøver ikke altid stamme fra selve leddet – ofte er det samspillet mellem muskler, led og holdning, der skaber generne. Når ét område i kroppen ikke bevæger sig optimalt, kompenserer et andet, og det kan føre til både irritation og overbelastning.
Med målrettet genoptræning og korrektion af bevægemønstre kan mange opleve markant forbedret funktion og færre gener i hverdagen.
Smerter fra en diskusprolaps eller irritation af iskiasnerven kan være meget ubehagelige og ofte give udstråling til benet, nedsat kraft eller føleforstyrrelser.
En diskusprolaps opstår, når en af rygsøjlens bruskskiver påvirker nerverne, typisk i lænden. Det kan ske pludseligt efter løft, vrid eller længere tids belastning.
Iskiassmerter opstår, når iskiasnerven bliver irriteret – enten af en prolaps eller spændte muskler omkring lænden og balden. Smerten kan stråle ned gennem benet og forværres ved stillesiddende arbejde eller gentagne bevægelser.
De fleste oplever gradvis bedring gennem en kombination af manuel behandling, øvelser og justering af kropsholdning og bevægemønstre.
Målet er at genskabe styrke, så du kan vende tilbage til en mere aktiv og velfungerende hverdag.


Sportsskader rammer både motionister og elitesportsudøvere – og kan opstå pludseligt eller som følge af gentagen belastning over tid. De mest almindelige skader ses i knæ, ankler, skuldre og lænd.
En sportsskade handler sjældent kun om selve området, der gør ondt. Ofte ligger årsagen i samspillet mellem muskler, led og teknik. Derfor er det vigtigt at finde den underliggende ubalance og ikke kun behandle symptomerne.
Med den rette behandling kan du mindske risikoen for tilbagefald og vende tilbage til sporten stærkere og mere stabil end før.
Mange patienter har i dag en sundhedsforsikring gennem deres arbejde, pension eller privat.
Har du en sundhedsforsikring, vil den som regel dække hele udgiften til behandling hos både kiropraktor og fysioterapeut.
Kontakt dit forsikringsselskab for at få bekræftet dækningen inden dit første besøg. Vælger du en af Kiropraktorgruppens klinikker, er du garanteret behandling hos en specialist.
Vi samarbejder med:
Tryg, Topdanmark, Dansk Sundhedsforsikring, If, Alm. Brand, Skandia, GF Forsikring, Mølholm forsikring, Gjensidige, Codan, LB Forsikring, Alka, Sygesikring Danmark, Falck, Danica Pension, PFA, Pension Danmark, Nordic Netcare, Prima Care.
Du kan altid bestille tid hos en kiropraktor eller fysioterapeut uden henvisning.
Ved første konsultation foretager kiropraktoren en grundig undersøgelse, stiller en diagnose og udarbejder en personlig behandlingsplan.
Vores kiropraktorer og fysioterapeuter samarbejder tæt om at sikre det bedste behandlingsforløb.
Hvis du ønsker at booke tid hos en fysioterapeut, skal du have en henvisning fra din praktiserende læge for at få offentligt tilskud.
Priser for konsultationer hos en kiropraktor følger overenskomsten med danske regioner. Nedenfor er et link hvor du finder en oversigt over priserne jf. overenskomst
Link: Pris oversigt
Prisen for førstegangskonsultation varierer alt afhængigt af undersøgelsens omfang. Det samme gælder for efterfølgende behandlinger.
Er du medlem af Sygeforsikringen Danmark, får du yderligere tilskud, afhængigt af medlemsgruppe.
Priserne for fysioterapi kan variere afhængigt af, om der foreligger henvisning fra kiropraktor eller ej. Fysioterapiydelserne er nogle gange frie ydelser og prisen kan variere fra klinik til klinik. Se klinikkens hjemmeside for aktuelle priser.
Er du medlem afSygeforsikringen Danmark, får du yderligere tilskud, afhængigt af medlemsgruppe og behandlingstype.
I region Region Syddanmark kan du få betalt 1. konsultation hos en kiropraktor, hvis du har en henvisning fra din praktiserende læge.
Find din nærmeste klinik og få en professionel vurdering